Te har et højt indhold af fytokemikalier i form af flavonoider, og der findes mere end 4.000 forskellige naturligt forekommende flavonoider. Den type flavonoider, der er mest af i te, er catechiner og flavonoler.
Den vigtigste biologiske effekt af flavonoider fra te er, at de virker som særdeles effektive antioxidanter. På den måde kan te være en naturlig kilde til flere antioxidanter og dermed et bedre forsvar mod frie radikaler (Rice-Evans 2000, Giugliano 2000).
Kosten indeholder mange forskellige antioxidanter. Mange vitaminer virker blandt andet som antioxidanter. To af de mest kendte vitaminer i den sammenhæng er C- og E-vitamin. C-vitamin virker i kroppens vandfase, mens E-vitamin virker i fedtfasen. In vitro undersøgelser har vist, at flavonoider ofte virker bedre end både C- og E-vitamin (Rice-Evans m.fl. 1996).
En mulig årsag til den meget stærke antioxidante effekt af flavonoider er, at de forskellige flavonoider styrker hinandens effekt, så der opnås synergi. En anden mulig forklaring er, at flavonoider ikke kun bekæmper en enkelt type frie radikaler, men derimod virker over et bredt spektrum.
Flavonoider er mest effektive til at hæmme dannelse af frie radikaler af fedt (lipidperoxyl og -alkoxyl) i maden og i kroppen. Men flavonoider virker også som antioxidanter over for mange andre frie radikaler – specielt frie radikaler, der indeholder ilt eller nitrogen. Eksperimentelle undersøgelser med mennesker har vist, at sort og grøn te øger antioxidantaktiviteten i blodet lige meget (Rice-Evans 2000).
Om mængder
Te indeholder antioxidanter ligesom frugt og grønt. Det høje indhold af antioxidanter i form af flavonoider i sort te gør, at blot et par kopper te om dagen giver et værdifuldt tilskud af antioxidanter.
Paganga m.fl. (1999) har sammenlignet antioxidantaktiviteten i forskellige produkter og nåede frem til følgende ækvivalente portioner:
Beskyttelse mod frie radikaler
Te indeholder antioxidanter og meget ny forskning peger på, at en passende indtagelse af antioxidanter kan forebygge sygdom og kropsligt forfald. Antioxidanter virker ved at bekæmpe frie radikaler. Dannelse af frie radikaler er en naturlig proces i kroppens stofskifte.
Frie radikaler er en fælles betegnelse for aggressive atomer eller molekyler, der kan forårsage skadevirkning på forskellig vis. Antioxidanter virker ved at neutralisere frie radikaler, før de når at gøre skade. På den måde kan man holde de frie radikaler i skak, så de ikke bliver farlige.
Hvis der er for mange frie radikaler, kan det ødelægge cellerne og fremkalde sygdom. Frie radikaler i små mængder har dog også gavnlige virkninger. De er blandt andet vigtige for, at cellerne kan kommunikere med hinanden og i forsvaret mod mikroorganismer. Det afgørende er derfor balancen mellem frie radikaler på den ene side og antioxidanter på den anden – eller snarere balancen mellem faktorer, der øger dannelsen af frie radikaler og faktorer, der giver antioxidanter (Sandström m.fl. 1994, Mates m.fl. 1999).
Overskud af frie radikaler
Overskud af frie radikaler eller underskud af antioxidanter mistænkes for at være medvirkende årsag til en række sygdomme og symptomer:
Der er især holdepunkter for, at kost med naturligt højt indhold af antioxidanter bidrager til forebyggelsen af visse kræftformer, åreforkalkning og grå stær. Behovet for antioxidanter stiger, hvis man bliver udsat for forhold, der øger dannelsen af frie radikaler. En række forskellige faktorer påvirker dannelsen af frie radikaler og dermed behovet for antioxidanter:
(Sandström m.fl. 1994, Gate m.fl. 1999, Floyd 1999, Meydani 1999, Cross m.fl. 1999, Bauerova & Bezek 1999).
Antioxidanter fra mad og drikke
Der er mange holdepunkter fra reagensglas- og dyreforsøg for, at for mange frie radikaler øger risikoen for sygdom og forfald, og antioxidanter kan mindske skadevirkningerne af frie radikaler. Det er imidlertid uklart, hvordan man sikrer sig det mest optimale antioxidantforsvar med henblik på forebyggelse af sygdom.
Kosttilskudsproducenter har gennem intensiv markedsføring overbevist en stor del af befolkningen om, at man skal indtage antioxidanter i høje doser som kosttilskud for at få den bedst mulige beskyttelse mod frie radikaler. En række langvarige, prospektive, randomiserede, placebo-kontrollerede forsøg har imidlertid ikke været i stand til at dokumentere, at antioxidanter som kosttilskud forebygger sygdom. Tværtimod kan antioxidanter i høje doser som kosttilskud (specielt beta-karoten) øge risikoen for kræft hos nogle mennesker (Maxwell 1999).
Dokumentationen fra undersøgelser med mennesker peger på, at man kun får sundhedsmæssig gevinst fra antioxidanter, hvis man får dem fra mad- og drikkevarer med et naturligt højt indhold. Det reducerer samtidig risikoen for bivirkninger (Duthie & Bellizzi 1999).