Tesalget i Danmark er en evig lillesøster til kaffen.
Alligevel viser opgørelsen for 2023, at danskerne købte te i detailhandlen for næsten 227 millioner kroner. Det er mange penge, men også en fremgang i forhold til 2022, hvor salget endte tæt på 215 millioner kroner. Niveauet matcher salg i 2021, hvor vi endte tæt på 230 millioner. Faldet i 2022 afspejler tiden efter corona, hvor vi igen var retur på arbejde.
Grafen viser udviklingen i det danske tesalg i perioden 2006 til 2023. Fra 2019 og frem til 2021 så vi en markant stigning, som bl.a. skyldes, at meget af den te, der normalt drikkes på arbejdspladsen, i perioden med corona rykkede hjem på hjemmekontoret. I 2022 landede salget tæt på 2019-niveau, og i 2023 er vi tilbage på et flot niveau, der viser, at danskerne er glade for at drikke te.
Tal udgør opgørelse af danskernes indkøb af te i dansk dagligvarehandel. Den store mængde te som drikkes på caféer, restauranter og arbejdspladsen, er ikke er inkluderet i denne opgørelse.