Det er uvist præcis, hvornår teen kom til Danmark. Historiske kilder har dokumenteret, at de første tepotter i Danmark stammer helt tilbage fra 1665. Der er derfor noget, der tyder på, at Danmark tidsmæssigt følger trit med de øvrige europæiske lande, hvad angår indførslen af te. Det betyder dog ikke, at vi danskere ikke har haft vores helt egen særlige udgave af tedrikken.
Lang tid før teen blev bragt til Danmark, drak danskerne en slags tevand, som godt nok ikke blev brygget på blade fra tebuske, men på bær og urter såsom enebær og røllike. Den danske udgave af te drikker vi stadig den dag i dag. Den mest kendte variation er nok kamilleteen, men når det er sagt, var det først i løbet af 1600-1700-tallet, at den traditionelle tedrik blev indført i Danmark.
Der findes kun sparsomme oplysninger om, hvordan teen er blevet indkøbt og forhandlet herhjemme i Danmark. Det vides dog med sikkerhed, at Det Danske Østindiske Kompagni blev oprettet i 1732, og at det var herefter, at teen for alvor begyndte at blive fragtet til Danmark.
DET BEGYNDER HOS OVERKLASSEN OG BREDER SIG
I midten af 1700-tallet vendte danske sejlskibe hjem fra det fjerne østen med lasten fuld af eksotiske varer. De lagde til kajs ved Christianshavn, hvor blandt andet teen blev læsset af. Størstedelen af teen blev solgt videre til England ved auktion, og kun en ganske lille mængde fik lov at blive i Danmark. Danskerne tog ikke teen til sig lige med det samme. Tværtimod. Tebladenes gode og dårlige egenskaber blev hidsigt diskuteret, og bedre blev det ikke af, at danskerne i mange år havde været vant til at drikke øl og brændevin. I al fald skrev en gnaven hofpoet, Anders Bording, i 1669 et surt opstød om blandt andet teen:
”I disse tider oplever man, at noget nyt og sært føres til de nordiske lande. Man kalder det „sukkerlade“, „the“ og „koffi“. Men om det er til nogen som helst gavn for danskerne, har jeg svært ved at finde ud af. Lad Indian og Tyrk fylde sig med sådan. Jeg har øl, vin og mjød, og det er hjælp nok til mig.“
Trods danskernes trang til øl og vin kom teen snart på mode. Det var især de velstillede trendsættere, der drak den kinesiske drik, for teen var svær at skaffe og kostede mange penge ?. Derfor var det kun det bedre borgerskab, der havde økonomien til at købe teen. Det viste sig snart, at teen desuden havde en sidegevinst. Den indeholdt nemlig ingen alkohol. Borgerskabet, der havde levet i en rus, blev pludselig ædru, og det var med til at sikre en betydelig pænere omgangstone.
En af datidens helt store skikkelser, digteren H. C. Andersen, var vild med te. Han skrev senere hen det berømte eventyr ”Tepotten” fra 1868, hvor teen blev rost til skyerne, fordi den ifølge Andersen: ”… udbreder velsignelsen blandt den tørstende Menneskehed; i mit indre forarbejdes de kinesiske Blade i det kogende, smagløse Vand”.
TEENS TYNDE DAGE
Efter teen i en årrække havde været anerkendt som en fornem og festlig drik, blev den hen over tid reduceret til en dagligvare. Teen blev især hver mands eje under 2. Verdenskrig. Her måtte den tage til takke med at være en erstatningsvare for de kaffetørstende danskere, som under krigen måtte kigge langt efter kaffe ☕️.
En vigtig årsag hertil var, at flere og flere købmænd begyndte at sælge te, og da supermarkederne for alvor begyndte at dukke op, fristede de med billige tebreve. Dette hjalp ikke på teens status, og te-trenden kølede af. Teen, der ellers havde været en luksusvare, måtte herefter leve et liv uden for rampelyset gemt væk i køkkenskabet sammen med kartoflerne.