Tebuskens historie

Tekster

Tebuskens historie

Der var engang en kejser… Sådan starter den smagfulde historie om teen. Ifølge legenden var det nemlig den kinesiske kejser, Shen Nong, der opdagede teen for over 5.000 år siden.

 

 

Kejseren skulle efter sigende have været en skriftklog og vis mand, der entusiastisk interesserede sig for alle slags urter og medicin. Det var derfor ikke uden grund, at kejser Shen Nong blev kaldt ”Den guddommelige helbreder”. Kejseren drak altid kogt vand og rådede sine undersåtter til at gøre det samme, for han vidste, at hvis det urene vand ikke blev kogt, kunne man blive meget syg.

 

En lun sommeraften for næsten 5.000 år siden var kejseren på rundrejse i sit mægtige rige og lå og hvilede sig under et gammelt træ. Pludselig faldt et par visne teblade ned i hans gryde med kogende vand. Kejseren ville smide vandet væk og koge noget nyt, men snart steg en skøn duft op fra gryden. Nu opdagede kejseren, at de nedfaldne blade gav vandet den mest pragtfulde smag, og til kejserens store velbehag viste drikken sig at være yderst forfriskende. Uden at være klar over det havde kejseren ved et tilfælde brygget verdens første kop te, og fortællingen om teens fantastiske og dramatiske historie kunne tage sin begyndelse ?.

 

Som vi ved, skal sagn og myter tages med en slurk te, men ét er sikkert – teen stammer ganske rigtigt fra Kina. Det er en drik, som både kinesere og japanere har drukket i flere årtusinder, ikke mindst pga. dens stimulerende egenskaber. Ja tænk engang, de tidligste pålidelige kildeskrifter vi har om te, stammer fra Kina helt tilbage fra det 3. århundrede. På det tidspunkt lå verden stadig stor og uudforsket tilbage set fra et europæisk perspektiv. Det siger noget om de globale forskelle på det tidspunkt, at da kineserne begyndte at sippe de første kopper te til lyden af blid musik og oplæsning af skønne poetiske digte, havde vi jernalder i Danmark.

 

Der skulle gå lang tid endnu, før europæerne og danskerne overhovedet hørte om te. Det betød, at opskriften på hvordan te skulle fremstilles, i lang tid forblev en hemmelighed, som kun kineserne kendte til. I al fald lige indtil den buddhistiske præst, Yeisei fra Japan, der gik under tilnavnet ”Den japanske fader af te” i det 9. århundrede bragte teblade og -buske med sig hjem til Japan. Yeisei havde været på studieophold i Kina, hvor han efter sigende havde fået øjnene op for teens kvaliteter og anvendelse i religiøs meditation. Det siges, det var Yeisei selv, der grundlagde den rituelle og meget smukke japanske teceremoni.

 

Efter Yeisei bragte teen til Japan, begyndte dyrkning af tebuske at sprede sig til andre østasiatiske lande. Over en periode på næsten tusind år blev dyrkningen af te udvidet til ikke blot at omfatte Kina ?? og Japan ??, men hele det østasiatiske område.