Hvem har ikke set en engelsk film, hvor der drikkes five o`clock tea?
Te er en klassisk kolonialvare, der blev dyrket i f.eks Indien til brug i “moderlandet”. Dette er jo historie og måske ny viden for dig.
Du har helt sikkert hørt om klimaforandringer i skolen, i nyhederne eller på de sociale medier. Mange eksperter og forskere påpeger, at klimaforandringerne allerede er i gang, og at resultaterne af disse allerede kan mærkes og ses. Men hvad har det nu lige med te at gøre? Faktisk ikke så lidt endda. Hvad vil der f.eks ske med udbyttet af produktionen? Med tebuskens vækstbetingelser? Hvilke konsekvenser har det for de over 650.000 småproducenter i Kenya og for os som forbrugere? Vil klimaforandringer kunne påvirke monsunen i Indien, og hvilken betydning har det for landets te-produktion? Spørgsmålene er mange, og det kræver faglig viden at forstå, hvad klimaforandringerne skyldes og ikke mindst konsekvenserne af disse.
Alle FN`s medlemslande har skrevet under på de 17 verdensmål. De skal sikre bedre leveforhold og sikre planetens fremtid og dermed også produktionen af te. Målene understøtter hinanden, men vi har valgt at fokusere på nummer 1, 2, 4, 6, 7, 8, 12, 13 og 15 i dette materiale. I kan vælge at sætte jer ind i målene, inden I starter, eller gøre det undervejs. Hvis I vælger det sidste, så fremgår det tydeligt i materialet (f.eks. FN 13), hvilket mål der fokuseres på i de enkelte afsnit.
Læs mer eom FN´s verdensmål – Link.
Klima
Taler man om vejret, og det er der mange der gør, så er det ud fra et øjebliksbillede. Vejret fortæller os noget om, hvad eksempelvis temperaturen vil være i den kommende periode. Vejrudsigten fra tv er et godt eksempel på dette.
Kilde: DMI
Du undrer dig måske over, hvorfor man ser vejrudsigten for Nairobi, hovedstaden i Kenya, når det skal handle om te. De fleste forbinder jo nok Indien og Kina med te. Men det er der flere grunde til. Kenya er det største te-producerende land i Afrika, og der findes over 650.000 småfarmere, og så er teen en yderst vigtig eksportvare for landet.
Med klimaet er det noget andet. Begrebet dækker over gennemsnitlige målinger over en periode på mindst 30 år. Her måler man bl.a. på temperatur, nedbør, vind, lufttryk mv. Dette betyder, at et specielt varmt eller koldt år ikke indikerer, at klimaet har ændret sig.
Klimaet forskellige steder i verden er bestemt af nogle geografiske forhold.
Jordens klima kan deles op i klimazoner. Faktisk var det danskeren Martin Vahl (1869-1946), der lavede denne inddeling. Du kender det sikkert fra geografiundervisningen som “klima- og plantebælter”. Da alle planter har forskellige krav til bla. temperatur og nedbør, var det planterne, der var udgangspunkt for denne inddeling. Tebuske er ingen undtagelse.
Opgave:
Kilde: Teinfo.dk, Illustration: Lars T. Design
Klimaforandringer (FN 13)
Når man arbejder med klima og klimaforandringer, skal man se jorden som et stort økosystem. En af de faktorer, der kan påvirke jordens økosystem, er det globale klimasystem. Sidstnævnte styres af forskellige mekanismer og skal helst være i balance.
Vores atmosfære er en af de mekanismer, der er med til at opretholde klodens klima. Atmosfæren består bl.a. af forskellige gasser som nitrogen, oxygen, argon, kuldioxid (CO2) og naturligvis vanddamp. Derudover findes der variable mængder af CH4, N2O, O3 mv.
Havde vi ikke disse gasser i atmosfæren, ville klimaet på jorden være betydeligt koldere, og livet, som vi kender det i dag, ville ikke være muligt. Livet på jorden er altså afhængig af denne naturlige drivhuseffekt. Men hvad sker der, hvis balancen i atmosfæren rykkes. Alle målinger viser, at mængden af bl.a. CO2 er stigende. Spørgsmålet er jo, hvilken betydning dette har for klimaet og produktionen af te.
Kilde: Atmosfærens indhold af drivhusgassen, kuldioxid, ved observatoriet på Mauna Loa. Den ‘urolige’ kurve viser årstidsvariationer. Grafik fra Scripps Institution of Oceanography .
Mange forskere er enige om, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren skyldes menneskelig aktivitet. Afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas indeholder grundstoffet carbon. Når det forbrændes, dannes der CO2, som frigives til atmosfæren.
Opgave:
Som i jo nok har fundet ud af, så vil en forøgelse af drivhusgasser i atmosfæren betyde en højere gennemsnitstemperatur på jorden. Den globale temperatur er steget 0,8 grader siden år 1900. Det varmeste årti, der er registreret, ligger i perioden fra 2007-2016. Læs mere om temperaturstigningerne – Link.
Produktion af te og klimaforandringer
Der er flere konsekvenser ved klimaforandringerne. For det første kan vi måle højere temperaturer, og for det andet er der sket en ændring i nedbørsmønstrene. Nedbøren vil i nogle områder udeblive, hvilket betyder længerevarende tørkeperioder, mens andre dele af verden vil opleve ekstrem nedbør. Dette kan for begges vedkommende betyde udfordringer for landbruget og dermed produktionen af te. Man vil endvidere opleve, at når det så endelig regner, så sker det kraftigere end normalt. Klimaforandringerne vil endvidere betyde, at forekomsten af skadedyr og plantesygdomme vil ændre sig.
Sådan ser det ud i Kenya og Indien (FN 1,2,4,8)
Der produceres te mange steder i verden, men i dette materiale vil du lære om Kenya og Indien. Kenya, fordi landet eksporterer størstedelen af sin produktion, og dette har stor betydning for landets indtægt. Derudover har te-produktionen økonomisk betydning for de mange mennesker, der arbejder i landbruget. Indien, fordi de, sammen med Kina, er de største producenter på verdensplan. Desuden er Indiens landbrug meget afhængig af monsunen – et årligt tilbagevende vejrfænomen. Fælles for de to lande er den store andel af befolkningen, der arbejder i de primære erhverv, herunder landbruget. Godt nok har Indien haft en af de hurtigst voksende økonomier siden år 2000, men der arbejder stadig 53% i de primære erhverv. Til sammenligning er tallet 2,6% for Danmark.
Opgave:
Læs og lær mere om Kenya og Indien her:
Billede viser erhvervsfordelingen i Indien // Kilde: GeoTema
Billede viser erhvervsfordelingen i Kenya // Kilde: GeoTema
Klimaforandringer i Kenya
Den største og altdominerende bekymring i Kenya omkring ændrede klimaforhold går på den øgede risiko for tørke. Landets økonomi er i høj grad baseret på fødevareproduktion, hvor der foruden te dyrkes majs, kaffe, bønner, korn og bomuld. Især Kenyas nordlige del op mod Afrikas Horn har allerede været hårdt ramt af tørke i længere perioder. Te-busken er meget afhængig af vejret for at vokse optimalt. Dyrkningen foregår i højlandet mellem 1400-2700m, hvor nedbørsmængden varierer mellem 1800 og 2500 mm om året. Problemet for området er, at nedbøren allerede er uforudsigelig.
Undersøgelser har vist, at planterne bliver “stressede”, hvis de mangler vand. Tørke vil betyde et tab i udbytte på omkring 14-20% og øge plantedødeligheden.
Eksperter mener, at området vil opleve en stigning i længden på tørkeperioderne, øgede temperaturer og måske en øget nedbørs-intensitet. Det vil ganske enkelt regne kraftigere, når det så endelig regner. Sidstnævnte er ligeledes et problem, da bladene på tebuskene ganske enkelt går i dvale. Mere herom senere.
.
Til venstre ser I Kenyas geografiske placering med hovedstaden Nairobi og til højre, Afrikas Horn. Forudsigelser og prognoser viser sig heldigvis ikke altid at holde stik, men de skal tages alvorligt. Specielt i forhold til et land som Kenya, hvor så mange mennesker er afhængige af landbruget. Det tyske udviklingsagentur GIZ og Center for Tropical Agriculture (CIAT) har udviklet disse prognosekort, der viser, hvordan klimaændringerne vil påvirke tedyrkningen frem mod år 2050.
Billedet viser den nuværende egnethed for teproduktion i Kenya:
Og her forudsigelsen for teproduktionens egnethed i 2050:
Hvad betyder farverne:
Opgave:
Klimaforandringer Indien
Kilde: Globalis
I Indien er man vant til varme. Det meste af landet har tropisk klima, og det er ikke unormalt, at man oplever temperaturer over 40-45 grader. Sandsynligheden for højere temperaturer og længerevarende hedebølger stiger i takt med udviklingen af klimaforandringerne. Så temperaturstigningerne er én ting, noget andet er nedbøren.
Generelt forventes det, at nedbørsmønstrene over Indien vil ændre sig i takt med klimaændringerne. I den vestlige og centrale del af landet vil der umiddelbart falde mindre regn, mens man i nord kan forvente mere nedbør. Begge dele betyder udfordringer for afgrøderne og ikke mindst den del af befolkningen, der arbejder i landbruget.
Andre kilder peger på, at nedbøren generelt vil blive kraftigere i hele Indien. Samtidig med en større nedbørsmængde forventes det også, at nedbøren falder på færre dage. Dette betyder større risiko for oversvømmelser men også længere perioder uden regn. Konklusionen må være, at nedbøren bliver mere utilregnelig.
Når man snakker om nedbør og Indien, kommer man ikke uden om monsunen. Man kan vel godt sige, at monsunen er et nødvendigt onde. Monsunen medbringer store mængder nedbør, som er livsnødvendige for landbrugssektoren. Samtidig skaber nedbørsmængderne ofte massive oversvømmelser.
Det hele starter i begyndelsen af juni, hvor landmasserne er varmet godt op. Fra fysiktimerne har du nok lært, at varm luft stiger til vejrs. Hermed opstår der et lavt tryk over land. Da vandet i det Indiske Ocean opvarmes langsommere opstår der her et højere tryk end over land. Det lavere tryk skal jo udlignes og derfor bliver resultatet, at det blæser fra havet ind over land. Denne luft er fugtig og medbringer store mængder regn. Regntiden slutter i september.
På billedet ses vindretningen (de røde pile) og det røde L, der viser, at trykket over land er lavere end over havet:
Kilde: DMI
Opgave:
.
Kilde: GeoTema
Hvordan vil tebusken have det? Ideelle vækstbetingelser
Kilde: Den store Danske, Teplantage i Kina
Det optimale for teplanten er daglige temperaturer på 10-30 grader. Den trives bedst i let skygge fra større træer. Derudover skal den have rigeligt med vand, hvilket betyder en årsnedbør på mellem 1250-2000 mm. Teplanten foretrækker en let sur jordbund. Planten kan dyrkes helt op til 2500 meter. Te som gror i højden, udvikler sig langsommere, giver et mindre udbytte, da der ikke kan høstet lige så tit, som de planter, der vokser i lavlandet. Til gengæld bliver smagen mere intens.
Klimaforandringerne presser de optimale vækstbetingelser, og samtidig opleves der sideeffekter ved disse forandringer. Andre forhold er med til at forstærke effekten af klimaforandringerne, bla. skovrydning.
Klimaforandringernes konsekvenser for te-produktionen
Selv om klimaændringerne påvirker hver region forskelligt, påvirker det te-udbyttet over hele linjen. Dette gælder naturligvis både for de store teplantager og den enkelte tefarmer. Mindre udbytte er lig med mindre salg. Mindre udbud er lig med højere priser. Den enkle løsning ville jo være at udvide arealet, hvor der dyrkes te, for at opnå det samme udbytte. Men på bekostning af hvad? Endvidere har alle jo ikke denne mulighed.
De stigende temperaturer har rykket høsttidspunktet frem. Dette har især betydet noget for “First Flush”. Planten har hvilet hen over vinteren, så First Flush er det første forårspluk. Smagen i dette første pluk skulle være helt specielt. Ifølge den indiske teforsker, Mridul Hazarika fra Tocklai Tea Research, er smagen af teen fra Assam i forandring. Assam ligger i det nordøstlige Indien.
Se kort:
I de sidste 60 år er nedbørsmængden faldet med 20% og minimumstemperaturen er steget med en grad. Dette har betydet et fald i høstudbyttet. Faldet er sket samtidig med, at man har udbygget arealet. Man har endvidere ændret brugen af gødning og dyrkningsmetoder for at opnå et større udbytte. Tilsammen skulle dette, ifølge Mridul Hazarika, ændre smagen.
Tidligere har du læst, at nedbøren kan falde mere intens end hidtil. Det regner ganske enkelt kraftigere. Dette har naturligvis betydning for den enkelte tebusk og for planter generelt. Bladene på tebusken går ganske enkelt i dvale! Vi ved, at flere dyrearter går i dvale om vinteren for at spare på energien. Det samme gør planter, når temperaturen falder, og lyset forsvinder.
Men hvorfor går tebuskens blade i dvale ved kraftig regn?
Opgave:
Plantesygdomme
Som så mange andre planter kan tebuske også blive “syge”. Disse sygdomme forårsages ofte af insekter og svampesygdomme. Fælles for dem begge er, at udbyttet falder. I takt med, at klimaforandringerne udvikler sig, kan nogen af disse angreb blive mere almindelige. I skal kigge nærmere på Helopeltis Theivora. På dansk oversættes den til Te Myggen.
Te Myggen opfører sig som en dansk hun-skovmyg. Den stikker sin snabel ind i et objekt for at suge næring til sig og sprøjter dernæst en gift tilbage.
På tebusken går det ud over de unge blade eller knopper. Myggen suger plantesaft til sig og sprøjter derefter gift retur. Det berørte område tørrer ind og dør. Det døde område bliver efterhånden sort. Er en plante hårdt angrebet, “smelter” de sorte områder sammen, og bladet falder af.
Udbredelse af Helopeltis Theivora:
Opgave:
Sikring af teproducenternes livsgrundlag: udfordringer, handling og løsninger (FN 4, 6, 7, 12, 13, 15)
Te er en vigtig afgrøde. Flere kilder fortæller. at te er verdens mest populære drik efter vand. Der er stor efterspørgsel fra forbrugerne, og samtidig, og faktisk endnu vigtigere, så danner produktionen af te livsgrundlaget for mange små tefarmere i eksempelvis Kenya. I et land som Kenya kan teen skabe velstand og holde sultproblemer fra døren. Dette gælder også for andre lande.
Produktion i højden
Produktion i højden kan måske være løsningen, fordi temperaturen her er lavere. Men fortsætter temperaturen med at stige, vil dette være en kortsigtet løsning, da farmerne til sidst vil løbe tør for plads. Til gengæld vil man over en periode få den eftertragtede High Grown te, der vokser over 1000 meter. Et projekt med højlandste har set dagens lys i Solo Khumbo regionen i Nepal. Den første te blev en realitet efter 5 år.
Planteforædling
Tebusken stammer jo oprindeligt fra Asien. I dag dyrkes te også andre steder i verden. Over tid er der sket et tab af gener i de planter, der er blevet ført ud i verden. Dog er den genetiske variation i de planter, der dyrkes rundt om i verden, ret lille. Forskere kan derfor arbejde med at udvikle planter, der er mere modstandsdygtige over for konsekvenserne af klimaforandringer. F.eks kan man udvikle planter, der er mere modstandsdygtige over for tørke.
Planteforædling sker ved, at man krydser nøje udvalgte planter med ønskede egenskaber og så i afkommet forsøger at finde den eller de planter, der repræsenterer en forbedret genetisk sammensætning. En plante der klarer sig bedre end forældrene.
Opgave:
Skovrydning
Rydning af oprindelig skov er en stor miljøtrussel, som forværrer virkningerne af klimaændringer. Mellem 2001 og 2017 faldt trædækningen i Kenya med 10 % i tedyrkningsområderne. Skove bliver fældet til brænde og for at give plads til andre afgrøder eller infrastruktur. Skovrydning strider imod tebuskens vækstbetingelser, der ideelt skal have let skygge fra andre træer. Skyggetræerne hjælper ydermere med at holde på vandet i jorden, og de minimerer risikoen for erosion. Samtidig skaber de naturlige levesteder for dyr og insekter, hvilket bidrager til bevaring af miljø og biodiversitet. Sidst men ikke mindst kan bønderne f.eks høste andre produkter fra skyggetræerne som f.eks frugt.
Energi – kan der spares?
Alle former for produktion kræver energi. Te-produktionen er ingen undtagelse. Efter plukningen af teen skal den bla. tørres og her kræver det energi. På fabrikken, hvor det meste af forarbejdningen foregår, bruges der ofte brænde som energikilde. Det tyske udviklingsagentur GIZ har samarbejdet med Kenyas største tevirksomhed KTDA, med det formål at spare på energien i produktionen.
Opgave:
Økologi eller ej?
Når produkter produceres økologisk, har forbrugeren sikkerhed for, at der ikke er anvendt kemiske sprøjtemidler eller kunstgødning. Dette er jo godt for os som forbrugere. Den økologiske tefarmer bruger naturgødning i sin produktion. Denne består udelukkende af organisk materiale. Den organiske gødning har en jordforbedrende effekt, da den øger indholdet af muld, regnorme og mikroorganismer i jorden. De økologiske metoder gør, at jorden holder bedre på vandet, hvilket gør denne produktionsform mindre udsat i tørkeperioder. Da de økologiske bønder ikke bruger sprøjtemidler, som f.eks herbicider, bevares bundvegetationen, der ligeledes bidrager til opretholdelse af næring i jorden.
Ud fra ovenstående ville de fleste jo nok mene, at te produceret økologisk er godt for forbrugeren og miljøet. Hvis man kigger nærmere på selve produktionen dukker der dog nogle dilemmaer op. For det første er de økologiske tebuske længere tid om at producere blade, der kan benyttes til teproduktion. For det andet er udbyttet ofte det halve end ved konventionel produktion. For det tredie vil vandforbruget være betydeligt højere grundet den langsomme vækst og det mindre udbytte. For det fjerde kan det være nødvendigt at bruge et større areal til produktionen for at opnå det samme udbytte som ved konventionel produktion.
Ved den konventionelle produktion må man tilføre kunstgødning og bruge pesticider (sprøjtemidler f.eks mod insekter eller svampesygdomme).
Opgave:
Klima – Smart og Bæredygtigt landbrug (FN 1, 2, 6, 12 og 15)
Kilde: Rainforest Alliance
Klimaudfordringerne er en del af vores hverdag. Hvordan de udvikler sig i fremtiden er svært at spå om. Dog viser mange prognoser og modeller, at temperaturen stiger, nedbøren bliver mere uforudsigelig, faldende udbytte, vækstsæsonen ændrer sig, og afgrøderne vil være mere sårbare over for plantesygdomme. Mange menneskers livsvilkår er afhængige af, at de kan tilpasse sig fremtidens klima. Det gælder specielt for de mindre bedrifter rundt omkring i verden. Især i troperne, hvor småbønderne er meget afhængige af naturressourcerne.
Opgave: 5 minutter for dig selv!
With a population expected to balloon to 9.8 billion by 2050, climate-smart agriculture is crucial to global food security, as well: Smallholder farmers currently provide more than 80 percent of the food consumed in large parts of the developing world, particularly South Asia and sub-Saharan Africa.
Kilde: https://www.rainforest-alliance.org/insights/what-is-climate-smart-agriculture/
Rainforest alliance er en international, ikke statslig, non-profit organisation, der arbejder med bæredygtig udvikling.
Opgave:
Afslutning
Nu har du forhåbentlig lært en masse om te og fået en forståelse for, at produktionen afhænger af mange faktorer, ikke mindst klimaforandringerne. Om de enkelte lande i verden får reduceret udledningen af drivhusgasser, så der kan leves op til FN´s verdensmål, er et godt spørgsmål. Sikkert er det, at der skal handles for at bevare og udvikle produktionen af te. Og vigtigt er det at sikre de enkelte farmeres livsgrundlag for at skabe velstand i de fattige lande, så produktionen af te kan fortsætte.
Produktionen af te står nu og i fremtiden over for en række udfordringer, der må løses i fællesskab. Måske kunne løsningen bl.a. være at producere i højden, omlægge til økologisk produktion, forædling, fokus på energiforbrug, genplantning af skov, klima-smart landbrug og ikke mindst fokus på uddannelse og støtte fra den rige del af verden.
& husk, som forbruger har vi altid et valg.