Tekster

Tedyrkning og klimabælter

Der er mange lande, som dyrker te, men den te som bliver solgt på de store temarkeder kommer fra ganske få lande. Det er især Kina og Indien som producerer te i store mængder. De er typisk ansvarlige for at producere mellem halvdelen og to tredjedele af den te, vi drikker. På illustrationen ”Teens verdenskort” kan du se en oversigt over de ti lande i verden, der producerer mest te.

De ti lande er som nævnt ansvarlige for at producere en stor del af den te, der kommer i vores tekopper. Der er dog også andre lande, der producerer te, men de gør det i mere beskedne mængder. Årsagen kan være, at klimaet ikke er optimalt, så kvaliteten bliver lav, ligesom de politiske forhold i landet kan have betydning. Det er ikke nemt at opretholde et fornuftigt landbrug, hvis fx et land er hærget af krig. Endelig kan årsagen være helt banal – nemlig at landet satser på andre afgrøder end te.

ANDRE TEPRODUCERENDE LANDE

• Australien
• Azerbaijan
• Brasilien 
• Burma 
• Burundi 
• Cameroun
• Ecuador 
• Etiopien 
• Georgien 
• Iran 
• Malawi 
• Peru 
• Rusland 
• Rwanda 
• Tanzania 
• Taiwan 
• Uganda 
• Zimbabwe 

DER SKAL SÆRLIGE FORHOLD TIL FOR AT DYRKE TE

Tebusken gror i tropiske og subtropiske områder og teens kvalitet, smag og karakter er fuldstændig afhængig af hvilken højde, klima og jord den bliver dyrket i. På samme måde kan vejret også have indflydelse på høsten i de enkelte sæsoner.

Tebusken gror bedst i sur jord, i tropisk klima og op til en højde af cirka 2500 meter over havets overflade. Den kræver samtidig typisk en årlig regnmængde på ca. 1250 mm. I de største højder gror busken langsommere og giver mindre udbytte. Til gengæld bliver kvaliteten typisk meget højere, fordi den langsomme vækst gør det muligt at udvikle en særlig god aroma. Te, der er dyrket i højder over 2000 meter, bliver omtalt som “High Grown”.

I områder hvor klimaet er varmt og fugtigt, kan man typisk høste flere gange om året, mens det i mere kolde områder kun er muligt en enkelt gang om året. Til gengæld bliver kvaliteten som nævnt bedre. Et eksempel på det er Darjeeling i det nordøstlige Indien. Her kan temperaturen om natten nærme sig frysepunktet, ligesom jorden er drænet og stenet, så der kun er meget lidt vand til stede. Det er barske vilkår at gro under for tebusken. Derfor gror den meget langsomt, men det giver til gengæld en meget fin og velsmagende te.

KLIMABÆLTER

Klimabælter er en overordnet grov inddeling af økosystemerne, der alene bygger på de forskelle, som skyldes, hvordan et område er placeret i forhold til ækvator. Det vil sige, at klimabælterne er bestemt af den mængde solstråler, som jordoverfladen modtager på et år og dermed den gennemsnitlige temperatur. Størrelsen på bælterne bliver bestemt af temperaturen i henholdsvis den varmeste og den koldeste måned. Man taler om tropisk, subtropisk, tempereret og polart klima. Plantevæksten i de forskellige klimabælter kan dog variere meget afhængig af hvor meget regn, der falder.

TROPISK KLIMA ☀️

Aldrig frost og en middeltemperatur i alle måneder på over +15C.

SUBTROPISK KLIMA

Lange, varme somre, hvor middeltemperaturen for den varmeste måned er over +20 C. Men også kortvarige, milde vintre, med frost en sjælden gang. Middeltemperaturen for den koldeste måned er over +10 C.

TEMPERERET KLIMA

Vintre med langvarig frost og snedække. Middeltemperaturen for den varmeste måned er minimum +10 C.

POLART KLIMA ❄️

Lange, strenge vintre og kølige somre. Middeltemperaturen for varmeste måned er under +10 C.

VAHLS KLIMAINDDELING ?

Martin Vahl var en dansk geograf og botaniker. Han står bag de klimazoner og plantebælter, vi benytter i Danmark den dag i dag til inddeling af jordens klima.

”Vahls klimainddeling blev udviklet i 1904 efter studier på øen Madeira. Her og andre steder havde Vahl studeret udbredelsen af forskellige typer af naturlig plantevækst som fx løv- eller nåleskov, savanne eller græssteppe. Vahl undersøgte, hvilke krav der skulle opfyldes, for at de pågældende plantesamfund kunne trives, og hvilke kriterier der kunne opstilles for grænsedragningen mellem de enkelte plantesamfund. Han fandt, at både temperaturen i vækstperioden og dennes længde spiller en afgørende rolle.

Vahl søgte efter sammenfald mellem den naturlige plantevæksts grænser og temperaturgrænser og kom frem til, at gennemsnitstemperaturen for koldeste og varmeste måned var vigtige parametre. Fx falder den nordlige skovgrænse stort set sammen med 10 °C-isotermen for juli måned, som følgende defineredes som grænsen mellem polart og tempereret klima. Med sådanne temperaturgrænser inddeles Jorden i polart, tempereret, subtropisk og tropisk klima, og disse klimazoner underopdeles i plantebælter efter nedbørens størrelse og fordeling gennem året”.

Læs mere om Vahls klimainddeling her.

Kilde: Clio Online.