Fairtrade

Produkter mærket med FAIRTRADE betyder, at producenten yder ekstra økonomisk støtte til verdens fattigste landarbejdere i de enkelte familiebrug og plantager.

Fairtrade er in og et begreb, som mange danskere kender betydningen af og har en holdning til. På det danske marked introduceres stadig flere Fairtrade-certificerede produkter. Supermarkederne tilbyder et stort udvalg af Fairtrade-varer, og danskerne betaler gerne ekstra penge for produkter med et Fairtrade-mærke, der fortæller os, at bønderne der har produceret varen har modtaget en god og fair pris.

I 2015 var 1,66 mio. bønder og arbejdere tilknyttet Fairtrade – heraf var 25% kvinder. Ud af disse 1,66 mio. bønder og arbejdere er ca. 346.000 af dem tebønder. 2015 var også året, hvor Fairtrades salgsindtægter på verdensplan rundede 1 mia. euro for første gang. Bønderne og arbejderne i Fairtrade-systemet tjente i alt 117 mio. euro i Fairtrade-bonus (kilde: Fairtrade Danmark).

I Danmark er salget af Fairtrade-produkter stedet voldsomt. Vækstraterne for varer med moralsk mening er imponerende, og hvert år køber vi Fairtrade for mange millioner kroner.

Danskernes køb af Fairtrade-produkter

I 2015 brugte hver dansker i gennemsnit et estimeret beløb på 131 kr. på Fairtrade-produkter om året. I 2016 steg tallet til cirka 151 kr. Samlet set lå omsætningen på Fairtrade-varer i 2016 på ca. 868 mio. kr. mod ca. 742 mio. kr. i 2015. Det betyder, at omsætningen steg med 17% fra 2015-2016. Det placerer Danmark som et af de lande i verden, der bruger flest penge på Fairtrade-produkter.

I 2017 købte danskerne 43 ton Fairtrade-te.

Kilde: Fairtrade Danmark

Forskellige Fairtrade certificeringer

I dag findes der flere forskellige Fairtrade-certificeringer. Nedenfor er nogle eksempler på de mest kendte.