Flavonoider

Te har et meget højt indhold af en særlig gruppe af fytokemikalier. Fytokemikalier er den fælles betegnelse for biologisk aktive stoffer i planter, der ikke er næringsstoffer i traditionel forstand, men som på andre måder kan have sundhedsfremmende egenskaber.

Den type fytokemikalier, der findes i te, kaldes flavonoider. Indholdet af fytokemikalier antages generelt at være en blandt flere årsager til, at frugt og grønt beskytter mod blandt andet kræft og hjertekarsygdomme.

De mange forskellige fytokemikalier i frugt og grønt fremmer hinandens virkning og underbygges af de andre ernæringsmæssige egenskaber ved frugt og grønt. Derfor kan frugt og grønt ikke puttes i piller, og piller med fytokemikalier har ikke samme sundhedsfremmende effekt som kost rig på frugt og grønt.

Der er holdepunkter for, at fytokemikalier fremmer kroppens afgiftningsprocesser, styrker immunforsvaret, sænker blodpladernes tendens til at klumpe sammen, påvirker kolesterolproduktionen og hormonomsætningen, sænker blodtrykket, virker som antioxidanter, hæmmer bakterier og bekæmper virus (Lampe 1999).

Beskyttelse af LDL mod oxidation
Dyreeksperimentelle forsøg har vist, at flavonoider fra te kan øge LDL-kolesterols modstandskraft mod oxidation.

Komponenter i kosten kan forebygge hjertekarsygdom via flere forskellige mekanismer. Kliniske forsøg har vist, at te ikke påvirker plasmakoncentrationerne af hverken total kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol eller triglycerider. Den mest sandsynlige mekanisme bag en forebyggende effekt af te over for hjertekarsygdomme er det høje indhold af antioxidanter i te. Antioxidanter kan teoretisk set forebygge hjertekarsygdomme via forskellige mekanismer. En af disse er at beskytte LDL-kolesterol mod oxidation (Bingham m.fl. 1997).

Læs også under punktet Antioxidanter

LDL-kolesterol er den del af det totale kolesteroltal, der er mest farlig for kredsløbet. LDL (den lede kolesterol) transporterer kolesterol ind i åreforkalkningen, hvorimod HDL (den heldige kolesterol) fjerner kolesterolen igen. LDL kan findes enten i naturlig form eller som oxideret LDL – dvs. LDL der er ændret som følge af angreb fra frie radikaler. Oxideret LDL giver mere åreforkalkning end intakt LDL, da kroppen ikke kan regulere effekten af oxideret LDL lige så godt som LDL i normal form. Antioxidanter, der reducerer mængden af oxideret LDL, kan forebygge åreforkalkning (Steinberg m.fl. 1989).

Dyreeksperimentelle forsøg har vist, at flavonoider fra te kan øge LDL-kolesterols modstandskraft mod oxidation (Giugliano 2000). Det giver en sandsynlig biologisk forklaring på de observerede sammenhænge mellem te og risiko for hjertekarsygdomme. Effekten er også vist i forsøg med mennesker. I et klinisk forsøg af Ishiwaka m.fl. (1997) drak 14 forsøgspersoner 750 ml sort te om dagen i 4 uger. Efter de 4 uger var LDL blevet betydeligt mere modstandsdygtig mod oxidation hos gruppen, der havde drukket te, sammenlignet med en kontrolgruppe.

De fleste kliniske forsøg med mennesker har dog ikke været i stand til eftervise en beskyttende effekt af te mod oxidation af LDL-kolesterol. Ifølge disse studier er nogle ugers indtag af grøn eller sort te ikke i stand til at øge LDL-kolesterols modstandskraft mod oxidation betydeligt. Det udelukker dog ikke, at et langvarigt forbrug af te kan have en betydning (McAnalis m.fl. 1998, Princen m.fl. 1998, van het Hof m.fl. 1997, van het Hof m.fl. 1999).