Sundhed

Mange undersøgelser har vist, at te har flere gavnlige egenskaber. Forskerne strides stadig om præcis, hvad det er, som te kan gøre for helbredet, men der er bred enighed om årsagen til de positive virkninger.

Det der gør te så sundt, er det høje indhold af antioxidanter, som beskytter kroppen mod de skadelige frie radikaler. Forskning tyder på, at kost med et højt indhold af naturlige antioxidanter er medvirkende til at sænke risikoen for forskellige sygdomme som fx hjertekarsygdomme, kræft og grå stær.

Årsagen er et højt indhold af flavonoider i te, der virker som effektive antioxidanter. Antioxidanterne i te virker bedre end mere velkendte antioxidanter som vitamin C og E. Blot to kopper te om dagen tilfører kroppen et værdifuldt tilskud af antioxidanter.

Hertil kommer, at te skulle virke stimulerende på blodtrykket og virke forebyggende mod hjertekarsygdomme, stimulere blodomløbet og sågar være effektiv til at forebygge huller i tænderne.

“Men måske er det allersundeste ved te nydelsen og roen. I en verden, hvor mennesker dør af stress, giver teen os mulighed for at sætte os ned. Helt stillle. Og lytte til livet.” Citat fra bogen “Tid til te”

Læs mere om de forskningsmæssige resultater omkring teens indvirkning på vores helbred. Se menuen til venstre